Mandag....

- behøver jeg sige mere? Det er sådan en af DE mandage, hvor ingenting vil som jeg og hvor jeg egentlig ikke rigtigt magter noget, der kræver en indsats. 
Så er det godt at jeg kan sidde ude og så lige få skriblet lidt på bloggen.
Igår var jeg - igen- en tur på vores faste Planteskole. Det sker ofte, at jeg finder noget, jeg bare må eje og så først bagefter finder ud af, hvor jeg kan sætte det. I går var ingen undtagelse, men jeg tror også, I vil give mig ret. Prøv at se denne rose: Det er den smukkeste farve, jeg længe har set. Burgundy Ice hedder den, og det tog mig ikke længe at finde præcis den plads, som den skulle have:

Jeg købte mig også 3 Tranebærbuske - se, dem går jeg nu lidt og grubler over, hvor jeg skal placere - men det skal nok lykkes, bare vent.
Til formiddag, da solen ramte, åbnede min ene Lilje sig. Jeg forsøgte bare med et løg - fordi jeg for mange år siden havde liljer, som bare blev ædt fuldstændigt. Denne er helt ren og fin, så måske den får selskab:

Violfrøstjernen skal snart blomstre, og den er simpelthen så fin - fjerlet blomstrer den mellem alt det andet, og er også smuk nu, lige før udspring:

Jeg kan ikke stå for en af de smukkeste Dahlia, der findes, og som sprang ud i dag:

" Arabian Night "

Og så HURRA: igår høstede jeg de første kartofler! Jo, det lykkedes alligevel, det var åbenbart bare mig, der var alt alt for utålmodig....

Når mørket sænker sig....

- så går jeg i dræbermode. Igen er vi invaderet af de ækle dræbersnegle. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke kommer af med dem, men jeg kan da ihvertfald forsøge at holde bestanden nede. Så det gør jeg. Når mørket sænker sig, går jeg en runde i min køkkenhave, bevæbnet til tænderne - med en saks - og så klippes der snegle. Det er rimeligt klamt, men nødvendigt. Derudover har jeg en bøtte gravet ned, med øl i og den skal tømmes hver anden dag - med omkring 30-40 snegle pr. gang. Den del af det overlader jeg gladeligt til min bedre halvdel!! Men de får simpelthen ikke lov at vinde krigen !!
Det skal dog ikke have lov til at ødelægge min glæde over sommeren og haven:

Jeg glæder mig til de første tomater er klar - jeg kan snart ikke være i drivhuset, for selvfølgelig faldt jeg for yderligere to tomatplanter - Chocolate & Black Cherry. De måtte så i et par store krukker, og de er snart lige så høje som jeg.

   Den skønne " Queen of Sweden "

   En af de skønne åkander - som lukker sig hver aften, for igen at folde sig ud om  formiddagen..

   et lille kig i "min del" af haven. Jeg må indrømme, at det er her, jeg opholder og arbejder mest. Som det fremgår, kunne vi godt trænge til et nyt stakit - på den anden side, så betragter jeg det nok mest som at det har patina....

Stille sanselighed....

Når man som jeg, skriver om året i min have, er der altid risiko for gentagelser, ikke mindst på billedsiden. På den anden side gør det vel egentlig ikke noget, for det er jo hvert år forunderligt at se, dufte, smage og begejstres over, at haven går fra ingenting til overdådighed.

I drivhuset er der stille : nu skal alt bare have fred ( og vand), og så venter jeg i spænding på druer, tomater, melon og agurk:

   Iøvrigt apropos grønt : jeg har brug for Jeres hjælp. Forleden blomstrede en af mine kartoffelplanter - og jeg gravede ned for at få helt små fine nye kartofler. Det havde jeg nemlig læst at man kunne, når planten blomstrede. Men ØV - der lå kun 5 mikrokartofler, som ikke egnede sig til noget spiseligt overhovedet.
Nu er det så jeg gerne vil vide ( der er utroligt mange råd på nettet): hvornår kan man begynde at grave kartofler op? Er det, når planten blomstrer? Når den er afblomstret? Eller når hele planten er visnet?

En tur rundt i haven,  jeg kan jo ikke lade være med at tage billeder af de smukkeste roser:

    " Ingrid Bergmann "

    " Mary Rose "

   Og så til slut: et af de kig, jeg i mit stille sind kalder: små pust af lykke....

Når tiden bare flyver....

Uha, hvor er det længe siden, jeg har været på bloggen. Jeg er igang med efteruddannelse og det gør, at jeg har hovedet fyldt af ny læring, tanker og ideer når jeg kommer hjem, og det har bloggen så måttet lide under - jeg vil forsøge at sætte mig det mål, at jeg som minimum skal skrive lidt i weekenden i den kommende tid.
Hvorom alting er, så er det da det mest utrolige vejr vi har haft i den senere tid, og den daglige dosis sol og varme begynder at sætte fut i haven. Det er tid til varsom oprydning. Roserne skyder - men jeg holder saksen langt væk fra dem alligevel, for det ER altså for tidligt at klippe dem. Derimod er vi igang med at fjene det kedelige, visne på stauder og i bede - advarsel: gør dette med varsomhed! Jeg har mange gange i årenes løb forgrebet mig på, hvad jeg troede var ukrudt og som viste sig at være stauder. Så jeg har lært lektien og passer rigtigt godt på. 
Spirekasserne på "kontoret" har det fint - tomatspirerne er godt i sving og de sommerblomster, jeg indtil nu har sået, pibler så småt frem.
Jeg skal ud og have kameraet i sving igen, men i mellemtiden: Nyd solen - man kan ikke andet end blive glad i låget! Og send mig gerne mails om, hvordan I har det i Jeres haver og hvad I pusler med.

Græsslåning i februar, og om at sidde på hænderne...

Ja, det har jeg da godt nok aldrig prøvet før: at slå græs i februar måned. Nu skal det for en god ordens skyld nævnes, at denne disciplin normalt udøves af min bedre halvdel, men vi har også en gammeldaws " rugbrødsmaskine ", som fruen her godt kan svinge i en nødssituation. Og når man nu er ude med riven på græsplænen og det visse steder er for højt at rive i - ja så slår man altså græs - også selvom kalenderen kun siger februar.
Og nu trænger jeg til nogle farver på paletten - en af de planter, der så småt er ved at springe ud er Påskeklokken :

Den trodser nattekulden. Og når solen skinner, som den gør i øjeblikket, og temperaturen svinger sig op over de 10 grader - så er det strengt nødvendigt at sidde på hænderne og ikke tro at det er NU jeg kan gå i gang med et hele - både drivhus, blomster og køkkenhave. Så nu har jeg istedet tænkt mig at snyde, og sætte lidt pang-farver på. Billederne er fra haven sidste sommer og det varer ikke så længe endnu, før de ser sådan ud igen - så helt snyd er det vel ikke?:

Omsider.....

Så er der omsider roser, roser ,roser. Alle disse sprang ud i weekenden.
Der er ikke så meget at sige andet end: Det er da forunderligt og pragtfuldt. Det er blot synd at man ikke også kan dufte dem. Jeg forbløffes altid over, at de tørre pinde, som om vinteren ser ud som om de er gået ud, alligevel formår at udvikle sig til dette smukke syn:

Livsbekræftelse

I går havde jeg besøg af familiens ældste. Hos os er hun "farmor", og hun er lige fyldt 90 år.
Jeg tror det er svært at finde et mere livsbekræftende menneske. Trods den høje alder, og flere alvorlige fysiske skavanker, fejler hovedet og nærværet intet. Det er stadig vigtigt for hende at være velplejet ( jeg hentede hende herned i haven med papilotter over det hele ) og hun skulle også have andet, pænt tøj på. Hun beklager sig ikke ret tit, hvilket får mig til at tænke på, hvor meget vi andre nok lader os gå på af mange ting, ikke mindst jeg selv.
Hun nyder haven og det smukke i naturen i fulde drag, og er så taknemmelig for, bare at have en dag hernede. Hun har ligeledes ofte sagt at hun gerne ville leve hele sit liv om igen på samme måde, og at hun har haft et dejligt liv. Det er så mærkeligt at tænke på, at da jeg mødte min mand, var kun kun 2 år ældre end jeg er nu! Jeg har kendt hende i 32 år, længere end jeg kendte min egen mor, og jeg kan sige, uden at rødme, at hun har betydet og været mere for mig, end min egen mor nogensinde var.
Hun har bare altid været der og skal bare altid være der ( hvilket jo nok desværre alene er op til de højere magter ). Selvfølgelig kan man blive lidt småvrissen på hende indimellem, når hun ikke hører, hvad man siger, når det hele går lidt langsomt osv., men dybest set er det giver det stof til eftertanke: at man skal nyde nuet og det smukke omkring en, og at tingene slet ikke behøver at gå så hurtigt. Være taknemmelig over livet og det man har og ikke bare stræbe efter alt muligt andet.
Så dagens billede er til hende - selvom rosen er opkaldt efter en anden. Bare fordi hun er der, og hun er den, hun er.