Viser opslag med etiketten Digitalis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Digitalis. Vis alle opslag

tirsdag den 27. maj 2014

Idag har jeg fået en gave af min mand, som jeg skyndte mig at få ud.....

I haven altså........ Den skønne skønne Digitalis ( Fingerbølplante ), som jeg forgæves forsøgte selv at drive frem fra frø. Og så fik jeg oveni et gavekort til den skønneste Planteskole heroppe : Skrædderbakken - så jeg bare kan boltre mig og købe ind - findes der noget bedre, når man nu er gal med planter?
Min nye beboer er plantet i smukt selskab med min lille nye Porcelænsblomst....:





tirsdag den 25. februar 2014

Græsslåning i februar, og om at sidde på hænderne...

Ja, det har jeg da godt nok aldrig prøvet før: at slå græs i februar måned. Nu skal det for en god ordens skyld nævnes, at denne disciplin normalt udøves af min bedre halvdel, men vi har også en gammeldaws " rugbrødsmaskine ", som fruen her godt kan svinge i en nødssituation. Og når man nu er ude med riven på græsplænen og det visse steder er for højt at rive i - ja så slår man altså græs - også selvom kalenderen kun siger februar.
Og nu trænger jeg til nogle farver på paletten - en af de planter, der så småt er ved at springe ud er Påskeklokken :


Den trodser nattekulden. Og når solen skinner, som den gør i øjeblikket, og temperaturen svinger sig op over de 10 grader - så er det strengt nødvendigt at sidde på hænderne og ikke tro at det er NU jeg kan gå i gang med et hele - både drivhus, blomster og køkkenhave. Så nu har jeg istedet tænkt mig at snyde, og sætte lidt pang-farver på. Billederne er fra haven sidste sommer og det varer ikke så længe endnu, før de ser sådan ud igen - så helt snyd er det vel ikke?:






fredag den 10. januar 2014

En snert af forår, før kulden sætter ind....

Omsider kom posten:


Jeg føler mig rig!!! Og kan næsten ikke vente: 3 slags basilikum, tomater, Digitalis, Bacopa og meget mere. Jeg skal snart til at skrive ind i min kalender, hvornår jeg skal starte med at så hvad. Dog er der et større projekt, der er nødvendigt først: afvaskning af Drivhuset. Det er et dagsprojekt, men nødvendigt, hvis jeg vil undgå bakterier overført fra sidste år.
Jeg har speciel drivhussæbe, men brun sæbe er lige så godt. ALT derinde skal ud, og jeg må så iføre mig både regntøj og badehætte ( et ømt syn ), før det går løs. Men det er det værd.

Fandt disse to hyacinter, som giver en snert af forår - jeg piller dem altid ud af potten og skyller og klipper rødderne. HUSK: selve løget må ikke komme i forbindelse med vandet, så rådner det.
Der er noget livsbekræftende i at følge udviklingen - men når de er i fuld blomst, må jeg erkende at jeg ikke beholder dem inde - duften bliver simpelthen overdøvende.