De nåede det......

Den 20. september fortalte jeg her på bloggen, at jeg havde opdaget at en skovdue havde bygget rede i vores birketræ. På daværende undrede det mig meget, og jeg blev helt ked af at tænke på, at det aldrig ville blive til noget, før kulden for alvor satte ind.
Jeg må erkende, at naturen igen er så snedigt indrettet, at vi mennesker bliver sat til vægs.
Intet er overladt til tilfældigheder, og derfor skyndte jeg mig ud med kameraet i går eftermiddag, for se her:

Ikke bare en, men to flyvefærdige dueunger, stolt poserende med deres mor. Så bliver man altså glad i låget.

Og det allerbedste? Vores katte har overhovedet ikke opdaget dem!!

Om instinkter.....

På en runde i haven i går aftes, sad jeg et øjeblik og nød den sidste sol og de lange skygger. Jeg anede ikke, jeg blev iagttaget, men da jeg kiggede op i vores birketræer, så jeg dette syn:

- der lå den lige så stille og kiggede ned på mig - skovduen. Min tanke var: gud ved, om det kan nå at få det kuld på vingerne? Rugetiden er ca. 17 dage, men ungerne forlader først reden efter 33-34 dage. Man kan jo ikke gøre så meget andet end blot at håbe......

Jeg undres altid over, at rederne, som egentlig er ret sjusket bygget, kan holde til både den voksne due og ungerne, men det må den jo kunne.....

Hav en rigtig dejlig weekend derude - det ser ud til at vi får en snert af sensommer i næste uge.