Viser opslag med etiketten Ananassalvie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ananassalvie. Vis alle opslag

fredag den 14. februar 2014

Fugle på hjemmebag og om at få foråret ind i stuen....

Jeg tror at jeg har de mest forkælede fugle i byen. Hvorfor? Jo, de bliver som oftest, udover fuglefrø, beværtet med hjemmebagt brød. Jeg bager nemlig vores brød her i huset og resterne går til de små bevingede væsner.
Pt. er det "on & off "-vejr. Så er der sol, så er der overskyet osv. osv. Hundekolde morgener og aftener og dejlige 7 graders varme om dagen, når solen ellers kigger forbi.
Der er ikke nyt endnu i pottemageriet, men frøene er jo også lige sået så det skal jeg nok vende tilbage til. 
Jeg har ledt og ledt på nettet efter frø til en af mine yndlingskrydderurter: Ananas-salvien, men kan ikke finde den nogen steder. Så det ender nok med at jeg må købe den i potte, når vi når så langt.
Når utålmodigheden for alvor får fat, så er det med at finde de små tegn i haven, som f.eks. disse forårslyng:
- og så ellers benytte sig af,at det er muligt istedet at trække lidt forår ind i stuen. Køb de sovende påskeliljer - de er så billige lige nu og der sker noget time for time:
Jeg er rigtig glad for alle de kommentarer, jeg er begyndt at få, og jeg skal nok love at svare Jer alle -der KAN gå lidt tid, men svarer - det gør jeg.
Rigtig god weekend til Jer alle.

onsdag den 12. juni 2013

Krydderurter og Jordbær på vej..

Til trods for min passion for blomster, har jeg også et lille stykke køkkenhave med lidt krydderurter. I år fandt jeg en Karryplante, som dufter meget stærkt af Karry, når man rører ved den, og den skulle kunne bruges som sådan i middagsretter.
Min Basilikum bor dog i drivhuset, hvor den har det varmt og godt. Jeg når ikke altid at bruge den, men det gør ikke så meget, når den ser sådan ud, lige ved blomstring, ( og jeg kan jo heldigvis nå at så nyt ):
Jeg fik også fingre i en Ananassalvie - den er simpelthen enestående. Man kan ikke andet end blive i godt humør, når man rører bladene, og der kommer den mest vidunderlige duft af ananas. Jeg går ud i drihuset adskillige gange om dagen, bare for at dufte - den bør I anskaffe Jer, hvis I kan.
Og så varer det ikke længe, før det er jordbærtid!! Der er da ikke noget bedre end at plukke en skål jordbær og så bare spise til man segner.
-det er lidt synd, at der skal net over snart, men jeg har altså ikke lyst til at dele dem allesammen med solsorten.
Når sæsonen er overstået, har jeg planer om at skifte de nuværende planter ud, de er nu ca. 3 år gamle, og så er det bare med at tage stiklinger og få "lavet nogle børn".