Så er jeg tilbage på bloggen - jeg håber I har haft en rigtig dejlig sommeferie. Ferier har tendens til at gå alt alt for hurtigt. Og har det været varmt og solrigt? MON ikke. Vi søsatte et nyt projekt i 31 graders varme. Vores baghave, som altid har været blot en gennemgang, skulle nu ha en ordentlig tur. Så lige før varmen for alvor satte ind, fik vi leveret dette ude på vores lille vej:
Tja, så var det jo bare med at komme igang med trillebøre og fantastisk hjælp fra søn & svigerdatter. Men først skulle der lige graves en halv plæne græstørv væk samt fjernes en hel sti af tunge fliser.. Der kan kun siges en ting: Fitness - go home. Og husk: temperaturen rykkede sig ingen af dagene fra de 31 grader!!
Men vi fik det gjort, og det var det hele værd:
I tilgift fik jeg mig en havelåge!!! Det har jeg ønsket mig i mange år - sikke et held at man er gift med en så dygtig handymand.
Det nye bed er ved at blive plantet til - der kommer mere om dette en anden dag, men jeg må lige vise Jer denne skønne Agapanthus:
Som er købt på vores favorit Planteskole: Skrædderbakken. Den er ca.30 år gammel. Det er en ørkenplante, hvilket vil sige, at den skal vandes sparsomt, ellers sætter den ingen blomster. Den skal blot stå frostfrit om vinteren, vandes sparsomt og skal ikke pottes om de første 5 år.
Mens vi således knoklede med den nye have, gik det op for mig at jeg havde svært ved at holde på vandet. Heldigvis kun i køkkenhaven, så her fik jeg glæde af de fliser, der var blevet gravet op, og som jeg så kunne lave kanter af:
onsdag den 6. august 2014
torsdag den 17. juli 2014
torsdag den 3. juli 2014
Hvor der er vilje, er der vej....
Når man er kat, og godt kan lide at ligge og putte i den tørre jord, og når så ens ejer finder på at sætte noget lige der, hvor man har sin faste plads, hvad gør man så? Ja, man møver sig da ind ved siden af:
Jeg kan ikke fordrage de grønne net, man normalt lægger over grøntsager, så jeg valgte de små pinde som kattesikring istedet. Og jeg havde lige et par Romainesalat,som jeg skulle have sat ud. Som man kan se, lykkedes det at skabe plads til det hele.
En lille tur rundt, hvor Hosta nu blomstrer:
Jeg er lidt ambivalent over for Hosta: Jeg elsker de store brede blade,forskelligheden og villigheden til at brede sig, men jeg bryder mig ikke om blomsterne! De kan være okay, lige når de springer ud, men når de har stået lidt - ja så synes jeg simpelthen de er grimme. Selvfølgelig får de lov at blomstre færdige -ikke mindst til glæde for bierne, men når de er visne, ryger de lige med det samme.
Vi har et par år haft Staudesalvie ( Salvia Nemorosa ) :
Vi faldt for nyligt over denne nye Salvie art: Texas Salvie, som passer så fint sammen med den originale:
Iøvrigt er der planer om et nyt, større bed, med marksten som nabo, det vender jeg tilbage til, når der er nyt.
Vi fik lavet et lille rum i haven - på den ene side med bøg rundt om Georginebedet og så flyttede vi vores to Blærespiræa på den anden side.....
Jeg kan ikke fordrage de grønne net, man normalt lægger over grøntsager, så jeg valgte de små pinde som kattesikring istedet. Og jeg havde lige et par Romainesalat,som jeg skulle have sat ud. Som man kan se, lykkedes det at skabe plads til det hele.
En lille tur rundt, hvor Hosta nu blomstrer:
Jeg er lidt ambivalent over for Hosta: Jeg elsker de store brede blade,forskelligheden og villigheden til at brede sig, men jeg bryder mig ikke om blomsterne! De kan være okay, lige når de springer ud, men når de har stået lidt - ja så synes jeg simpelthen de er grimme. Selvfølgelig får de lov at blomstre færdige -ikke mindst til glæde for bierne, men når de er visne, ryger de lige med det samme.
Vi har et par år haft Staudesalvie ( Salvia Nemorosa ) :
Iøvrigt er der planer om et nyt, større bed, med marksten som nabo, det vender jeg tilbage til, når der er nyt.
Vi fik lavet et lille rum i haven - på den ene side med bøg rundt om Georginebedet og så flyttede vi vores to Blærespiræa på den anden side.....
mandag den 30. juni 2014
Mandag....
- behøver jeg sige mere? Det er sådan en af DE mandage, hvor ingenting vil som jeg og hvor jeg egentlig ikke rigtigt magter noget, der kræver en indsats.
Så er det godt at jeg kan sidde ude og så lige få skriblet lidt på bloggen.
Igår var jeg - igen- en tur på vores faste Planteskole. Det sker ofte, at jeg finder noget, jeg bare må eje og så først bagefter finder ud af, hvor jeg kan sætte det. I går var ingen undtagelse, men jeg tror også, I vil give mig ret. Prøv at se denne rose: Det er den smukkeste farve, jeg længe har set. Burgundy Ice hedder den, og det tog mig ikke længe at finde præcis den plads, som den skulle have:
Jeg købte mig også 3 Tranebærbuske - se, dem går jeg nu lidt og grubler over, hvor jeg skal placere - men det skal nok lykkes, bare vent.
Til formiddag, da solen ramte, åbnede min ene Lilje sig. Jeg forsøgte bare med et løg - fordi jeg for mange år siden havde liljer, som bare blev ædt fuldstændigt. Denne er helt ren og fin, så måske den får selskab:
Violfrøstjernen skal snart blomstre, og den er simpelthen så fin - fjerlet blomstrer den mellem alt det andet, og er også smuk nu, lige før udspring:
Jeg kan ikke stå for en af de smukkeste Dahlia, der findes, og som sprang ud i dag:
" Arabian Night "
Og så HURRA: igår høstede jeg de første kartofler! Jo, det lykkedes alligevel, det var åbenbart bare mig, der var alt alt for utålmodig....
Så er det godt at jeg kan sidde ude og så lige få skriblet lidt på bloggen.
Igår var jeg - igen- en tur på vores faste Planteskole. Det sker ofte, at jeg finder noget, jeg bare må eje og så først bagefter finder ud af, hvor jeg kan sætte det. I går var ingen undtagelse, men jeg tror også, I vil give mig ret. Prøv at se denne rose: Det er den smukkeste farve, jeg længe har set. Burgundy Ice hedder den, og det tog mig ikke længe at finde præcis den plads, som den skulle have:
Jeg købte mig også 3 Tranebærbuske - se, dem går jeg nu lidt og grubler over, hvor jeg skal placere - men det skal nok lykkes, bare vent.
Til formiddag, da solen ramte, åbnede min ene Lilje sig. Jeg forsøgte bare med et løg - fordi jeg for mange år siden havde liljer, som bare blev ædt fuldstændigt. Denne er helt ren og fin, så måske den får selskab:
" Arabian Night "
Og så HURRA: igår høstede jeg de første kartofler! Jo, det lykkedes alligevel, det var åbenbart bare mig, der var alt alt for utålmodig....
onsdag den 25. juni 2014
Når mørket sænker sig....
- så går jeg i dræbermode. Igen er vi invaderet af de ækle dræbersnegle. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke kommer af med dem, men jeg kan da ihvertfald forsøge at holde bestanden nede. Så det gør jeg. Når mørket sænker sig, går jeg en runde i min køkkenhave, bevæbnet til tænderne - med en saks - og så klippes der snegle. Det er rimeligt klamt, men nødvendigt. Derudover har jeg en bøtte gravet ned, med øl i og den skal tømmes hver anden dag - med omkring 30-40 snegle pr. gang. Den del af det overlader jeg gladeligt til min bedre halvdel!! Men de får simpelthen ikke lov at vinde krigen !!
Det skal dog ikke have lov til at ødelægge min glæde over sommeren og haven:
Jeg glæder mig til de første tomater er klar - jeg kan snart ikke være i drivhuset, for selvfølgelig faldt jeg for yderligere to tomatplanter - Chocolate & Black Cherry. De måtte så i et par store krukker, og de er snart lige så høje som jeg.
Den skønne " Queen of Sweden "
En af de skønne åkander - som lukker sig hver aften, for igen at folde sig ud om formiddagen..
et lille kig i "min del" af haven. Jeg må indrømme, at det er her, jeg opholder og arbejder mest. Som det fremgår, kunne vi godt trænge til et nyt stakit - på den anden side, så betragter jeg det nok mest som at det har patina....
Det skal dog ikke have lov til at ødelægge min glæde over sommeren og haven:
Jeg glæder mig til de første tomater er klar - jeg kan snart ikke være i drivhuset, for selvfølgelig faldt jeg for yderligere to tomatplanter - Chocolate & Black Cherry. De måtte så i et par store krukker, og de er snart lige så høje som jeg.
Den skønne " Queen of Sweden "
En af de skønne åkander - som lukker sig hver aften, for igen at folde sig ud om formiddagen..
et lille kig i "min del" af haven. Jeg må indrømme, at det er her, jeg opholder og arbejder mest. Som det fremgår, kunne vi godt trænge til et nyt stakit - på den anden side, så betragter jeg det nok mest som at det har patina....
Abonner på:
Opslag (Atom)




















