søndag den 4. maj 2014

Bristefærdighed....- og Bacoba

Selvom det nu er ganske køligt, har det været en vejrmæssig rigtig flot dag. Og uanfægtet af de kølige temperaturer, fortsætter udviklingen i både have og drivhus. Den smukke Pæon er lige på spring:

Også min "fyrværkeri-Akeleje er på spring:

Som ser sådan ud:


Det er altså ret praktisk at have sin egen haveblog - jeg kunne simpelthen ikke komme på, hvad det var den hed - så jeg måtte søge under Akelejer på min Blog - og selvfølgelig:
Akeleje-frøstjerne - :) 

I dag er der blevet pottet i tønder og krukker - alle vores overvintrende Pelargonier ( og et par købte ), tomater til mine unger og de skønne Bacoba, som jeg slet ikke kan få nok af:
Jeg har forsøgt i år, selv at drive dem frem ( ikke denne - den må jeg med skam melde er købt ), og de er på vej i drivhuset - meeeeen det er igen mikro-frø (birkes-størrelse), og de sætter altså min tålmodighed på en meget hård prøve.
Æbletræerne står i fuldt flor, og de er så smukke når de er ved at blomstre med deres små lyserøde knopper, der springer helt hvide ud:
Igen i år vil jeg forsøge at finde mig nogle duft-Pelargonier - jeg elsker at have dem i drivhuset - Er der nogle af Jer, der kender en planteskole med et stort udvalg af duft-Pelargonier?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar