søndag den 1. december 2013

Ren nostalgi....

Så blev alle efterårshindbærrene klippet helt ned og blomsterkrukkerne er tømt for visne sommerblomster. Der bliver godt nok noget bart derude.
For første gang i rigtig mange år fik jeg lavet os et kalenderlys:
- og for første gang nogensinde fik jeg prøvet kræfter med Oasisblokke. Tidligere har jeg kun brugt ler og det resulterede i, at alt så vissent ud efter en uge. Det er et dejligt materiale at arbejde i - og tips til hvordan, fik jeg af en af Claus Dalbys juleudsendelser i sidste uge. Vores adventskrans blev også lavet med oasis, så jeg håber og satser på at tingene holder sig friske lidt længere.
- iøvrigt - nu er der kun 3 uger, til lyset begynder at vende tilbage ! Jeg skal så småt igang med at få planlagt næste års have og drivhus og få bestilt frø.
Glædelig 1. søndag i advent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar