tirsdag den 10. september 2013

Naturens luner....

En gang imellem viser naturen sin humor, som nu dette æble:
Lige nu er der gang i fotograferingen af vores Dahlia- der tages billeder af hver enkelt og sættes nummer på hvert billede. Herefter skal vi have sat plantepinde med det samme nummer ned ved hver enkelt blomst. Hvorfor? Fordi det er umuligt at se næste år på de tørre knolde, hvilken blomst der var hvad, ikke mindst, hvis knoldene skal deles. Og det skal de, for aldrig har vi haft så store Dahlia. Vi graver dem op før det sætter ind med frost, for det tåler de absolut ikke. Så bliver knoldene tørret i drivhuset, pakkes ind i avispapir og lægges mørkt og frostfrit i værkstedet. Men lige nu nyder vi blomsterne , det er skønt at have dette orgie i farver, så sent på året. Andre planter er nu ved så småt at lukke ned for sommeren, så mon ikke der om en 3 ugers tid kommer nogle skønne efterårsbilleder her på bloggen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar