mandag den 30. september 2013

Høst..

Sikke et efterårsvejr, med blå blå himmel og solskin. Skyggerne er meget lange nu, og haven er ved at iklæde sig efterårets smukke farver. Selvom temperaturen i weekenden ikke nåede over de 14 grader, var det alligevel skønt ( og varmt ) at sidde og nyde solen. Jeg fik plukket de "grimme æbler " som skal bruges til fuglene hele vinteren og de pæneste er taget fra til os selv. De er ikke store, men de smager!!!
Drivhuset er nu ribbet for grøntsager, en enkelt blomst er taget ind, den var meget ked af nattekulden, så nu skal der sørges for at få planlagt vinteropbevaring af  pelargonier
Men indtil da er det bare om at nyde det skønne vejr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar