torsdag den 29. august 2013

Om at samle kræfter......

Vi kommer ikke uden om det: Sommeren er så småt ved at gå på hæld. Det er lidt ligesom at skulle sige farvel til en rigtig god ven, som man har været sammen med rigtig længe - men trods alt: Det er ikke et farvel, men et: På gensyn.
Jeg vælger at have det sådan, at nu har det været en fantatisk sommer, med masser af sol, skønne skønne havedage, et overflod af blomster og grønt, så nu er det naturens tid til at hvile sig, og samle kræfter til næste år.
Jeg synes, det er en rar tanke, at alle havens kræfter nu går tilbage i planter og træer, så de kan samle fornyede kræfter og sætte gang i hele herligheden igen.

En af de ting, der fortsat blomstrer er: Purpursolhat ( Echinacea Purpurea )
Euchinacea betyder Søpindsvin, og det er ganske rammende, idet frøstanden er meget stiv og stikkende. Vores Solhatte er hjemmelavede fra frø - de er to-årige, dvs., man skal væbne sig med lidt tålmodighed, for de blomstrer først 2. år. Men de er ventetiden værd og smukke er de.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar