torsdag den 20. juni 2013

Vand er godt...

- men nu må det gerne snart holde op med at regne. Det ser det heldigvis også ud til.

Jeg er nået til den erkendelse, at mit drivhus er for lille!!! Eller rettere, måske jeg bare skal lære at beherske mig. Istedet for at have 10 tomatplanter + peber + melon, kunne jeg jo nøjes med mindre. Jeg sår altid ekstra, og så kommer problemet, når de allesammen vokser til og begynder at blomstre: så nænner jeg ikke at smide dem ud. Så udover at have planter i kapilærkasserne, har jeg dem også i store krukker derinde, og så opstår problemet: Jeg vil nemlig også gerne have blomster derinde, når nu alt det forspirede er plantet ud.
Tomatplanterne er blevet topskåret, ellers vokser de simpelthen op i taget. Det er forbløffende at et lille mikrofrø kan ende med en plante med stængler på 2 cm i diameter!
Og nu er der små peber på vej OG et par små meloner. De sidste er kun på størrelse med ærter lige nu, men de er der!!
Hvad gjorde jeg dog før, jeg fik det drivhus?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar