tirsdag den 11. juni 2013

Akelejer

Så er der flere Akelejer. Jeg ville have skrevet lidt mere og sat et par smukke af dem på igår, men det fik en kraftig hovedpine sat en effektiv stopper for, men der skal nok komme flere.
Nu er planen snart at starte med at lave stiklinger af mine Pelargonier, jeg var på jagt efter nye i går aftes, men fandt ikke rigtig nogle, så jagten fortsætter. Hvis nogle af Jer kender et sted med masser af forskellige Pelargonier, må I meget gerne skrive til mig!
Jeg forsøgte det for en måned siden, men uden held, så jeg må ty til denne gang at give dem   lidt hormonpudder, så plejer det at lykkes. - og så huske at skære snittet med en hobbykniv og ikke blot klippe dem af.
Jeg fandt en smuk plante, som der vil komme et billede af( nu skal jeg passe på ikke at love at det bliver i dag :), men den skal nok komme. De sagde på planteskolen at den ikke havde noget dansk navn, men jeg vil forsøge om ikke den har alligevel, ellers kan jeg måske få hjælp af Jer, der kigger med her.
Iøvrigt er jeg ved at fotografere selve haven, og ikke kun enkelte blomster, så det vil også følge på et senere tidspunkt
Nå, men i første omgang, her et par af mine smukke Akelejer.
PS. Jeg ved, at der efterhånden er mange, der følger Bloggen, men ikke er faste læsere. Meld Jer nu til, det koster ikke noget og det forpligter ikke, men det gør, at jeg synes det er endnu hyggeligere at skrive mine indlæg. Det er så surt, hvis jeg skal begrænse bloggen til at det kun er de faste læsere der kan følge den.

Kristal
Blue Star

2 kommentarer:

  1. så smukke.. måske kunne jeg bede om frø?? eller en lille plante ;)

    Pelargonier har jo jeg du skulle bare sagt noget når du var her, jeg har 3 forskellige som jeg groet frem fra frø..

    SvarSlet
  2. Hej Monica.
    Jeg vil sende dig nogle frø fra dem, du skal være opmærksom på, at de KAN finde på at blive en anden farve, man ved aldrig med akelejer, men jeg sender nogle.
    KH
    Jette
    PS. det var lidt af et tilfælde, jeg så din kommentar - jeg tror man skal trykke på : udgiv , før jeg ser dem :)

    SvarSlet