torsdag den 6. juni 2013

En dejlig dag

Idag har jeg planlagt at gå en runde med kameraet igen. Der sker så meget lige nu, og det kunne være lidt sjovt måske også at prøve at lave et lille videoklip og lægge ind her ( hvis jeg vel at mærke kan finde ud af det :).
I går fik jeg så brugt mit gavekort og fik - ja, nye akelejer, fantastisk!!
Bortset fra at der skal vandes, ja, så passer drivhuset sig selv lige nu, men jeg skal snart i gang med at lave stiklinger af pelargonier, det plejer jeg at få gode resultater med.
Havedammen er i trivsel, vi har en fed tudse boende. Det havde vi også for nogle år siden, en elskovssyg en af slagsen, der underholdt os døgnet rundt med sin kalden.
Billedet nedenunder er lidt snyd, for det er fra sidste år, men sådan ser det ud, når åkanderne først folder sig ud.
Det er en af de dage, hvor jeg kan mærke at jeg føler mig meget meget heldig at have en have.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar