torsdag den 2. maj 2013

Potter allevegne

Georginer ( eller Dahlia ), er utrolig smukke --- og ret besværlige. Vi gravede rødderne op før frosten satte ind sidste år, og de blev lagt til tørre i værkstedet.
Herefter har de overvintret, pakket ind i avispapir. For 14 dage siden delte vi så de største rødder og alle rødder blev pottet i store potter:
De fylder ret meget!!! ikke mindst, når de skal ind i drivhuset om aftenen. Nu er de så alle plantet ud i haven, hvor de skal stå, med skilte på hver især og da frosten ikke har sluppet sig tag endnu, må de overdækkes med bobleplast hver aften. Det skal så selvfølgelig af igen hver morgen. Jo, de er besværlige, men også besværet værd- se blot en af dem fra sidste år:
I år SKAL jeg have taget billeder af dem alle, ikke mindst de nye, jeg har købt i år: "Lake Carey ", som er en cremegul med lilla spidser i midten, og " Arabian Night ", som er dyb bordeaux. Dem forventer jeg meget af, men må have tålmodighed.

1 kommentar:

  1. Elekser georginer, af alle slagsen ;) og glæder mig til at se dine ;)

    SvarSlet