fredag den 15. august 2014

Tomater i lange baner....

Sikke en høst - desværre har jeg ikke fået vejet af hver gang, men som vanligt kvitterer mine planter med en overflod af de skønneste tomater:
 " Suncherry Premium "

Ingen tvivl overhovedet: de bliver fast inventar i drivhuset i årene fremover. Det er det rene slik.

Jeg forsøgte også med nogle sjove, større tomater:


" Black Cherry "

- men dem vil jeg ikke have: de bliver chokoladebrune, men har stort set ingen smag. Det sjove var, at de fleste, incl. mig selv blev en smule betænkelig ved smage - nok fordi en tomat for de fleste pr. definition er rød.

De sidste to dage er hindbærhøsten sat ind, og den vil fortsætte et godt stykke tid. Foreløbig har jeg høstet ca. 1 kilo af de skønne: Autumn Bliss. Det skønneste hindbær af alle - og uden orm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar