Opskrifter på lidt af hvert...



Opskrift på Havredrømme:

Jeg laver kun kagerne til Jul , og det er der en god grund til – de forsvinder på mystisk vis ellers – så gode er de.

HAVREDRØMME:

Ca. 50 stk.

Ingredienser:
125 gr. Smør ( brug ALDRIG margarine )
125 gr. Sukker
75 gr. Kokosmel
100 gr. Mørk farin
100 gr. Hvedemel
75 gr. Havregryn ( fintvalsede)
1 æg
1 tsk. Natron
2 tsk. Vanillesukker
¼ tsk. Salt

Rør smør og sukker smidigt. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen – brug gerne røremaskine. Dejen vil være fedtet.
Form dejen til kugler på størrelse med en valnød og sæt dem på bagepapir på pladen. Lav god afstand, da de flyder ud.
Tryk kagerne flade med en gaffel, dyppet i vand.

Bagetid: 10-12 min. På næstøverste rille i forvarmet ovn 200 grader.
Afkøles på rist.