Stille sanselighed....

Når man som jeg, skriver om året i min have, er der altid risiko for gentagelser, ikke mindst på billedsiden. På den anden side gør det vel egentlig ikke noget, for det er jo hvert år forunderligt at se, dufte, smage og begejstres over, at haven går fra ingenting til overdådighed.

I drivhuset er der stille : nu skal alt bare have fred ( og vand), og så venter jeg i spænding på druer, tomater, melon og agurk:

   Iøvrigt apropos grønt : jeg har brug for Jeres hjælp. Forleden blomstrede en af mine kartoffelplanter - og jeg gravede ned for at få helt små fine nye kartofler. Det havde jeg nemlig læst at man kunne, når planten blomstrede. Men ØV - der lå kun 5 mikrokartofler, som ikke egnede sig til noget spiseligt overhovedet.
Nu er det så jeg gerne vil vide ( der er utroligt mange råd på nettet): hvornår kan man begynde at grave kartofler op? Er det, når planten blomstrer? Når den er afblomstret? Eller når hele planten er visnet?

En tur rundt i haven,  jeg kan jo ikke lade være med at tage billeder af de smukkeste roser:

    " Ingrid Bergmann "

    " Mary Rose "

   Og så til slut: et af de kig, jeg i mit stille sind kalder: små pust af lykke....