tirsdag den 25. februar 2014

Græsslåning i februar, og om at sidde på hænderne...

Ja, det har jeg da godt nok aldrig prøvet før: at slå græs i februar måned. Nu skal det for en god ordens skyld nævnes, at denne disciplin normalt udøves af min bedre halvdel, men vi har også en gammeldaws " rugbrødsmaskine ", som fruen her godt kan svinge i en nødssituation. Og når man nu er ude med riven på græsplænen og det visse steder er for højt at rive i - ja så slår man altså græs - også selvom kalenderen kun siger februar.
Og nu trænger jeg til nogle farver på paletten - en af de planter, der så småt er ved at springe ud er Påskeklokken :


Den trodser nattekulden. Og når solen skinner, som den gør i øjeblikket, og temperaturen svinger sig op over de 10 grader - så er det strengt nødvendigt at sidde på hænderne og ikke tro at det er NU jeg kan gå i gang med et hele - både drivhus, blomster og køkkenhave. Så nu har jeg istedet tænkt mig at snyde, og sætte lidt pang-farver på. Billederne er fra haven sidste sommer og det varer ikke så længe endnu, før de ser sådan ud igen - så helt snyd er det vel ikke?:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar